Rømersvej 3, 9700 Brønderslev, Tlf.: 99454949
Børnehusets profil
Billede 1
Børnehuset Brundurs  profil 
  • Børnehuset Brundur er et mangfoldigt børnehus. Vores børnesammensætning udtrykker det samfund, som er fremtiden for vores børn. 60 % af vores børn er etnisk danske børn fra hele Brønderslev by.40 % af vores børn har anden baggrund end dansk og tæller 11 nationaliteter. Danmark, Ukraine, Rumænien, Syrien, Afghanistan, Eritrea, Grækenland, Somalia, Iran, Tyrkiet, Congo. Derfor er rummelighed et nøgleord i Børnehuset.

    Vi er lydhøre og understøtter alle børn i deres færden frem mod næste skridt i tilværelsen, nemlig at blive 2,10 år og starte i børnehave og blive 6 år og starte i skole.

     

  • Vi har høj fokus på barnets sprog og fokus på de gode relationer børnene imellem.

    Børnene tilegner sig sprog i gode læringsmiljøer sammen med andre børn og voksne. Vi sikrer optimale muligheder for at den gode relation opstår på tværs af stuerne. Vi har 2 pædagoger, som udelukkende har fokus på sprog og inklusion.

     

  • Vi respekterer barndommen som helt unik og har høj respekt og ydmyghed overfor, at vi får lov at være så tæt på. Ydmyghed ift. at modtage børn og forældre. Stor respekt for, at forældrene kender deres barn bedst.

    Vi gør leg til læring og læring til leg.

     

  • Vi modtager børn i alderen 0-6 år og alle børn er på fuld kost i Børnehuset Brundur, også børnehavebørnene. Børnene tilbydes en sund og varieret kost, så de får de næringsstoffer, de har brug for, til at udvikle sig bedst muligt.

Op til 60 % af madvarerne er økologiske.
Kosten er ernæringsmæssigt i orden, så det sikres, at børnenes energibehov dækkes i det tidsrum, de er i Børnehuset. Vi skaber madglæde og fælles oplevelser. Det er en stor del af dansk kultur at spise sammen, så vi har fokus på samvær, at kunne vente på tur, at hjælpe til, også i køkkenet, hvor duften af mad også er en stor del af et måltid. Vi vil gerne være medvirkende til at grundlægge gode måltidsvaner og sundhed og på længere sigt inspirere børnene til gode livsvaner.

Sidst opdateret 28. november 2018